Opdateret mandag d. 12.2.
De kommende lysaftener bliver desværre ikke helt, som vi havde håbet.
De seneste dages regn har fået Odense Å til at gå over sine bredder, og dele af haven er blevet oversvømmet.
Det har desværre betydning for årets lysaftener, da der er flere af årets lysinstallationer, der ikke kan opleves, før vandet igen er faldet.
Haven er fortsat åben som normalt, og vi afholder også fortsat lysaftener i de dele af haven, der ikke er ramt. Ønsker man den fulde oplevelse, anbefaler vi dog at vente et par dage, til vandet igen er faldet.
Har du allerede købt billet, kan den gemmes og bruges på en anden af årets lysaftener efter eget valg.
Vi skal nok sørge for at opdatere her på hjemmesiden, når alle installationer igen er til at opleve. Du kan også følge med i vores Facebook-begivenhed, hvor vi ligeledes opdaterer, når vandet igen er faldet.
Vi beklager ulejligheden.