Zebraen ligner en hest og tilhører samme slægt, men de hvide striber på den sorte krop gør den helt speciel. Hver zebra har sit eget mønster, så føl kan kende moderen – og omvendt. Striberne gør det også svært for rovdyr at udvælge et enkelt dyr i flokken.
Grevys zebra er den største zebraart og kendes på de smalle striber og store ører. Det er den mest truede art, og i dag er der kun 3.000 eksemplarer tilbage i naturen.
I Odense ZOO har vi ingen hanner, fordi de bider hunnerne, som ikke kan flygte væk, ligesom de kan i naturen.

Zebra
Grevys zebra (Equus grevyi)
-
Føde
Græs
-
Levested
Afrika
-
Levetid
Ca. 20 år
-
Vægt
350-450 kg
-
Drægtighed
1 år
-
IUCN status
Moderat truet (EN)