Spar 10% - køb billet online
Eventyrlig VinterZOO

Rødskuldret and

Rødskuldret and (Callonetta leucophrys)

Rødskuldret and har en fjerdragt, der tydeligt viser, om det er en han eller en hun. Hunnen er brun med hvide markeringer, mens hannen er langt mere farverig. Hannens bryst er dækket af laksefarvede fjer med sorte pletter. Fra toppen af hovedet og langs nakken er der en tydelig sort linje, som går over i ryggens rødlige farver. Både hannen og hunnen har lyserøde ben.
Den rødskuldrede and har også særligt udviklede fødder. Som mange andre ænder har den svømmehud mellem tæerne. Men den har også kløer, så den kan holde fast om grene. I modsætning til de fleste andre ænder kan den derfor sidde i træerne, hvor den er godt beskyttet mod andre fugle og rovdyr.

  • Føde

    Vandplanter, insekter og frø

  • Levested

    Sydamerika

  • Levetid

    I zoologiske haver: 15 år

  • Længde

    35-38 cm

  • Drægtighed

    Rugetid: 29-30 dage

  • IUCN status

    Ikke truet (LC)