Køb billet
Rødskuldret and i Odense ZOO
  1. Havens dyr
  2. Besøg ZOO /
  3. Havens dyr /
  4. Rødskuldret and

Rødskuldret and

Callonetta leucophrys

Rødskuldret and har en fjerdragt, der tydeligt viser, om det er en han eller en hun. Hunnen er brun med hvide markeringer, mens hannen er langt mere farverig.

Hannens bryst er dækket af laksefarvede fjer med sorte pletter. Fra toppen af hovedet og langs nakken er der en tydelig sort linje, som går over i ryggens rødlige farver. Både hannen og hunnen har lyserøde ben.

Den rødskuldrede and har også særligt udviklede fødder. Som mange andre ænder har den svømmehud mellem tæerne. Men den har også kløer, så den kan holde fast om grene.

I modsætning til de fleste andre ænder kan den derfor sidde i træerne, hvor den er godt beskyttet mod andre fugle og rovdyr.

Føde
Vandplanter, insekter og frø
Levested
Sydamerika
Levetid
I zoologiske haver: 15 år
Rugetid
29-30 dage
IUCN status
Ikke truet (LC)

Andre spændende dyr