Dovendyret har aldrig travlt. Den er kun vågen seks timer i døgnet og bevæger sig meget langsomt med en fart på kun omkring 0,14 km i timen.
Alligevel har dovendyret overlevet i regnskoven i millioner af år. Den er nemlig god til at gemme sig for andre dyr. Dens langsomme bevægelser er svære at se og i regntid lader den alger gro på sin krop, så den bliver grøn og går i ét med skoven.
Desuden laver dovendyret kun afføring en gang om ugen. Det skyldes at den skal ned på jorden først, hvor den er sårbar. Her dækker den afføringen til, før den kravler tilbage i sikkerhed.

Dovendyr
Dovendyr (Choloepus didactylus)
-
Føde
Blade, blomster og frugter
-
Levested
Sydamerika
-
Levetid
20-30 år
-
Vægt
4-8 kg
-
Drægtighed
5-6 måneder
-
IUCN status
Ikke truet (LC)