Spar 10% - køb billet online
Eventyrlig VinterZOO

Tenrek

Tenrek (Echinops telfairi)

Den lille tenrek minder meget om et almindeligt pindsvin. Den kan også rulle sig sammen som en bold, så piggene stikker udad.
Genetisk er tenrekken fjernt beslægtet med elefanten. En af lighederne er, at mælketænderne først skiftes ud, når dyret bliver voksen.
Tenrekken ser dårligt med sine små øjne og sover hele dagen. Til gengæld hører tenrekken godt og har følsomme knurhår, så den kan finde vej om natten, når den leder efter smådyr og planter i skovbunden. Tenrekkens pigge får den til at minde om en børste, og derfor kaldes den også for et børstesvin.

Tenrekken kan opleves i lemurhuset og Darwins Hus, når dette har åbent. 

  • Føde

    Insekter, orme, snegle, frugt og grønt

  • Levested

    Afrika

  • Levetid

    6-8 år

  • Vægt

    110-270 g

  • Drægtighed

    50-55 dage

  • IUCN status

    Ikke truet (LC)