Igen i år er haven fyldt med juleboder, der både dufter og smager af jul.
Få varmen med et glas gløgg og lune æbleskiver, forkæl dig selv med en pose hjemmelavede brændte mandler eller stil sulten med en flæskestegssandwich fra Bøgetrucken i bondegårdsområdet. Mulighederne er mange!
Glæd dig også til at gå på opdagelse i boderne ved søløverne, der gemmer på alverdens lækkerier med alt fra interiør og keramik til hyggelige juleting.
Jul i ZOO får igen i år besøg af selveste julemanden!
Kig forbi hans imponerende gaveværksted ved tigrene. Måske er du heldig, dine ønsker så går i opfyldelse. 🎁
Julemanden og gaveværkstedet kan opleves alle fredage, lørdage og søndage samt i juleferien til og med den 24. december. Se program for tider.
Kalder alle børn og barnlige sjæle!
For første gang nogensinde kan vi nu præsentere en hel julefilm med Zoofus og Zoofie.
Og de to kvik-kvik-nisser har virkelig klokket i det denne gang. De har nemlig sovet over sig, og nu står de til at blive fyret fra ZOO.
Men noget er vist ikke helt, som det skal være. Zoofus kommer i hvert fald på sporet af noget ...
Se årets julefilm Zoofus og Zoofie - Den Glemte Jul på YouTube eller til Jul i ZOO.
Til årets Jul i ZOO kan du hjælpe os med at redde pingvinerne.
Hver gang du fx lejer en kane, kører med Juleekspressen eller køber udvalgte varer, donerer vi overskuddet til at bevare pingvinerne i naturen.