Aldabra-kæmpeskildpadden er en af de største skildpadder i verden, og den kan blive utroligt gammel. Der går fx historier om en skildpadde, der nåede at blive hele 255 år, inden den døde i 2006.
Det er dog et tal, der skal tages med et gran salt, da det blandt andet er baseret på mundtlige overleveringer. Den officielle aldersrekord tilhører i stedet kæmpeskildpadden Jonathan, der klækkede i 1832 og derfor rundede 194 år i 2026.
Den ældste kæmpeskildpadde her i haven kom til verden i 1959 og er derfor stadig langt fra at blande sig i rekorderne.
Skildpadder har eksisteret i over 200 millioner år, og de har overlevet masseudryddelser, istider og hele menneskehedens historie – alt sammen uden at de har ændret sig ret meget undervejs. De har stadig et lavt tyngdepunkt, et solidt skjold og et tempo, hvor de aldrig skynder sig mere end nødvendigt.
Ser man på, hvor meget andre arter har udviklet sig i samme periode, må man sige, at naturen ramte plet fra start med skildpadderne.