Nyhed! Verdens største slange

Nyhed! Verdens største slange

Oplev den grønne anakonda, der kan blive op til ni meter lang

Verdens største slange er landet i ZOO

Glæd dig til at stå ansigt til ansigt med verdens største slangeart i Odense ZOO!

Fra 21. maj - eller når vi igen kan få lov at åbne tropehuset - kan du nemlig opleve den grønne anakonda.

Anakondaen kan blive helt op til ni meter lang og veje 250 kilo. Den er flyttet ind i et helt nyt anlæg blandt søkøer og aber i regnskoven.

Anakondaen bruger det meste af sin tid på at ligge og lure på sit bytte under vandet, og den kan æde en hel kapivar i én mundfuld. I Odense ZOO kan du derfor opleve anakondaen både over og under vand. 

Verdens største slange er landet i ZOO

Anakondaen kan veje 250 kilo

Den grønne anakonda er kendt som verdens største slange – og den er klart den tungeste! Den kan veje op til 250 kilo og blive over 30 centimeter i diameter.

Den grønne anakondas stærke krop gør den i stand til at nedlægge større dyr som tapirer, kapivarer, jaguarer og hjorte, som den bider sig fast i og efterfølgende trækker ned under vandet.

Efter at have spist et større bytte kan der gå op til to måneder, inden anakondaen spiser igen. Faktisk er den i stand til at overleve helt op til to år uden føde.

Her i haven fodres den grønne anakonda med cirka 14 dage til en måneds mellemrum.

Anakondaen kan veje 250 kilo

Her ankommer slangen til ZOO

Kom med helt tæt på, da vores nye slange på 4,5 meter ankom en sen søndag aften.

Slangen er fra en privat opdrætter i Tjekkiet, og den vejede 70 kilo, da den flyttede ind i vores nye anlæg i tropehuset. 

Her ankommer slangen til ZOO