Spar 10% - køb billet online
Odense ZOOs vedtægter

Odense ZOOs vedtægter

Odense ZOOs vedtægter

Selvejende institution

§ 1.  Selvejende institution
Odense Zoologiske Have er oprettet den 1. november 1980 som en selvejende institution.

Institutionens hjemsted og værneting er Odense.

Institutionen er optaget i Det Centrale Virksomhedsregister under CVR.nr. 12 61 05 72. Institutionen er en fond, som i henhold til Lov om Erhvervsdrivende Fonde, § 1, stk. 4, litra 5, er undtaget fra reglerne i denne lov.

Selvejende institution

Formål

§ 2.  Formål
Institutionens formål er som en almennyttig fond at drive en zoologisk have som:

  • virker til fremme af interessen for og kendskabet til naturen og de vilde dyr i almenheden
  • præsenterer en dyresamling, der er udstillet på en tidssvarende måde i forhold til dyrevelfærd, forskning og udstillingsteknik
  • aktivt medvirker til den internationale indsats for at bevare truede dyrearter, og
  • er en rekreativ, kulturel institution, der via sit virke og i samspil med omverdenen – lokalt, regionalt og nationalt – medvirker til at fremme kvalitet i turismen.


Driften af institutionen skal til enhver tid overholde gældende lovgivning og fastholde sin status som statsanerkendt zoologisk anlæg.

Formål

Ledelse og bestyrelsens sammensætning

§ 3.  Ledelse
Institutionens ledelse består af en bestyrelse, der varetager den overordnede ledelse og en direktør, der varetager den daglige ledelse og drift.

§ 4.  Bestyrelse
Bestyrelsen består af 6-9 medlemmer, hvoraf:
A. 2 medlemmer udpeges af Odense Byråd.
B. 1 medlem udpeges af Fynsk Erhverv.
C. 1 medlem med baggrund i zoologisk forskning og undervisning ud-peges af Syddansk Universitet.
D. 1 medlem vælges af medarbejderne.
E. 1-4 medlemmer, der har relevant kompetence fra erhvervs- og kulturlivet i Danmark, eksempelvis forretningsudvikling, oplevelsesudvikling, serviceudvikling og drift af attraktioner og turisme, udpeges af bestyrelsen.

Bestyrelsens funktionstid følger de kommunale valgperioder. Ved det første møde i hver valgperiode udpeger de under pkt. A – D nævnte bestyrelsesmedlemmer de under pkt. E nævnte bestyrelsesmedlemmer. For den pågældende valgperiode vælger bestyrelsen, når de under pkt. E nævnte medlemmer er udpeget, af sin midte en formand og en næstformand.

Genvalg/genudpegning af bestyrelsens medlemmer kan finde sted, dog højst 1 gang for så vidt angår de under pkt. B – E nævnte bestyrelsesmedlemmer.

Udtræder et medlem af bestyrelsen i løbet af en valgperiode, kan der efter ovenstående retningslinjer udpeges et nyt bestyrelsesmedlem for resten af valgperioden.

Ledelse og bestyrelsens sammensætning

Bestyrelsens arbejde

§ 4.  Bestyrelse - fortsat

Bestyrelsens formandskab bestående af formand og næstformand kan efter konkret bemyndigelse fra bestyrelsen i hvert enkelt tilfælde træffe beslutninger, som ellers ville henhøre under bestyrelsens kompetence.

Dispositioner, der rækker ud over havens daglige ledelse og drift – herunder specielt enhver disposition vedrørende havens faste ejendom – kræver bestyrelsens tilslutning.

Formanden indkalder bestyrelsen til møde mindst en gang hvert kvartal. Ekstraordinært møde skal afholdes senest 14 dage efter, at mindst 2 medlemmer skriftligt har fremsat ønske herom.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.

Bestyrelsen træffer beslutning ved almindeligt stemmeflertal blandt de fremmødte medlemmer. I tilfælde af stemmelighed er formandens stem-me udslagsgivende. I dennes fravær er næstformandens stemme udslags-givende.

Det påhviler bestyrelsen at føre protokol, hvori alle beslutninger indføres med oplysninger om eventuelle afstemninger samt andre oplysninger, som måtte være af interesse for institutionen.

Bestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden.

Bestyrelsens arbejde

Direktør og formueforhold

§ 5.  Direktør
Bestyrelsen ansætter en direktør til at varetage institutionens daglige ledelse og drift i henhold til på forhånd fastsatte/aftalte ansættelsesvilkår og funktionsbeskrivelse.

Direktøren fungerer som sekretær for bestyrelsen og deltager i dennes møder uden stemmeret.

§ 6.  Formueforhold m.v.
Institutionens drift skal, når bortses fra offentlige tilskud, så vidt muligt hvile i sig selv, og der må ikke finde opsparing sted, udover hvad der er nødvendigt til konsolidering og udvidelse af driften indenfor formålet.

For institutionens forpligtelser hæfter alene dens formue.

Direktør og formueforhold

Signatur, budget m.m. og vedtægter

§ 7.  Signatur
Institutionen tegnes af formanden eller af næstformanden i forening med en direktør eller af tre medlemmer af bestyrelsen i forening.

§ 8.  Budget, regnskab, revision
Institutionens regnskabsår er kalenderåret. Regnskabet revideres af en af bestyrelsen valgt revisor, som skal være registreret eller statsautoriseret.

§ 9.  Vedtægter
Vedtægtsændringer kan besluttes af bestyrelsen med 75% majoritet.

Ændring af institutionens vedtægter kræver godkendelse af kulturministeren og Odense Byråd.

Signatur, budget m.m. og vedtægter

Opløsning

§ 10.  Institutionens opløsning
Institutionens opløsning kan kun vedtages efter reglerne om vedtægtsændringer.

I tilfælde af institutionens opløsning træffer kulturministeren efter indstilling fra bestyrelsen beslutning om eventuelle aktivers anvendelse til de i § 2 nævnte formål.


Således vedtaget af bestyrelsen på et den 10. november 2009 afholdt bestyrelsesmøde.

Opløsning