Spar 10% - køb billet online
Eventyrlig VinterZOO

Sølvhejre

Sølvhejre (Egretta alba)

Sølvhejrens hvide fjerdragt bliver ekstra flot i yngletiden, hvor den får lange prydfjer på bryst og på ryg. I begyndelsen af 1900-tallet blev de brugt som pynt i damehatte, og denne mode var tæt på at udrydde den smukke fugl.
I modsætning til andre hejrer, der står stille og lurer på deres bytte, så løber sølvhejren gennem det lave vand i jagten efter føde. 
I 1980 blev sølvhejren fredet, og bestanden er vokset lige siden. Den ses stadig oftere i Danmark, og det forventes, at sølvhejren også vil yngle herhjemme inden for en overskuelig fremtid.

  • Føde

    Fisk og vandinsekter. I tørre perioder spiser den mindre pattedyr som f.eks. mosegrise, firben, insekter, bløddyr og fugleunger

  • Levested

    Sydamerika

  • Levetid

    9-11 år

  • Længde

    Vingefang: 143-169 cm

  • Drægtighed

    Rugetid: 25-26 dage

  • IUCN status

    Ikke truet (LC)