Sabelantilopen har sit navn fra de store, buede horn. Hunnernes horn er 60-100 cm lange, mens hannernes kan blive helt op til 165 cm. De bruges flittigt, når hannerne kæmper om hunnerne. Hvis et horn knækker, vokser det ikke ud igen.
Sabelantilopens kalve gemmer sig og ligger helt stille de første dage efter fødslen. Det er specielt i forhold til andre antilopearters kalve, som følger flokken få minutter efter fødslen.
Allerede når sabelantiloperne er en måned gammel, begynder de at angribe vores dyrepassere. De er nemlig født med et voldsomt temperament og angriber så snart de føler sig truet.

Sabelantilope
Sabelantilope (Hippotragus niger)
-
Føde
Græs og blade
-
Levested
Afrika
-
Levetid
17-20 år
-
Vægt
Han: 200-270 kg. Hun: 190-230 kg
-
Drægtighed
268-280 dage
-
IUCN status
Ikke truet (LC)