Den røde panda er dygtig til at klatre og finder det meste af sin føde i træerne. Den har en modsatrettet tommelfinger, så den er god til at holde fast, når den kravler fra gren til gren.
Hannerne har særlige kirtler ved haleroden, som de bruger til at lave duftmarkeringer for at afmærke deres territorier. Desværre er den røde panda en truet dyreart. Dens leveområder bliver mindre, og den jages på grund af sin flotte pels.
Hvis du ikke lige kan få øje på vores røde pandaer, så kig op i træerne. Her ligger de tit og sover om dagen, for de er mest aktive om natten.

Rød panda
Rød panda (Ailurus fulgens)
-
Føde
Primært vegetarisk, men også insekter, fugleunger og små pattedyr
-
Levested
Asien
-
Levetid
14 år
-
Vægt
3,7–6,2 kg
-
Drægtighed
112-145 dage
-
IUCN status
Moderat truet (EN)