Spar 10% - køb billet online
Eventyrlig VinterZOO

Nathejre

Nathejre (Nycticorax nycticorax)

Nathejren har røde øjne og en sort krone af fjer, som strækker sig langs ryggen. I yngletiden får den lange hvide nakkefjer for at tiltrække en mage.
Det latinske navn for nathejren – nycticorax – betyder natteravn. Den jager nemlig mest om natten, og så lyder den som en ravn. Når nathejren jager, står den bomstille ved vandkanten, indtil den pludselig hugger til og med sit lange næb fanger fisk, skaldyr, insekter og små pattedyr.
Nathejren er en sjælden gæst i Danmark, og dens nærmeste ynglepladser findes i Tyskland og Polen.

  • Føde

    Småfisk, frøer, slanger, firben, gnavere, vandinsekter, edderkopper og andre fugles æg og unger

  • Levested

    Sydamerika

  • Levetid

    8-10 år

  • Længde

    Vingefang: 90-100 cm

  • Drægtighed

    Rugetid: 21-22 dage

  • IUCN status

    Ikke truet (LC)