Vildt tæt på

Nandu

Nandu (Rhea americana)

Nanduen minder meget om en struds. Den kan ikke flyve, men kan til gengæld løbe meget hurtigt. Når den flygter fra rovdyr løber den i zigzag og balancerer ved at løfte vingerne en ad gangen.
Parringen sker i grupper. En han parrer sig med flere hunner, hvorefter han leder dem til en rede, han har bygget på jorden. Her lægger de æg i flok og forlader så hannen, som udruger æggene alene. Efter 35-40 dage klækker æggene, og hannen passer ungerne til de er ca. seks måneder gamle.
Hannens lyd i yngletiden lyder som “nan-du”, deraf dyrets navn. I Odense ZOO fodrer vi nanduerne to gange dagligt.

  • Føde

    Rødder, frugt, frø, blade, insekter og små hvirveldyr

  • Levested

    Sydamerika

  • Levetid

    11 år

  • Vægt

    15-30 kg

  • Drægtighed

    Rugetid: 35-40 dage

  • IUCN status

    Næsten truet (NT)