Den brunhalsede kænguru har meget kraftige bagben, så den kan hoppe meget langt – helt op til seks meter – og dermed komme op på en hastighed på 50-60 km/t.
Kænguruer kaldes pungdyr, fordi hunnerne har en pung til at bære ungen i. Når ungen kommer til verden, er den ikke større end det yderste led på din lillefinger. Via duftspor finder den op i pungen, hvor den hæfter sig fast til en dievorte, og her bliver den i 4 måneder.
I den første tid uden for pungen, holder ungen sig meget tæt til moderen. Den hopper af og til op i pungen igen for at die og hvile sig.

Kænguru (brunhalset)
Kænguru (Macropus rufogriseus)
-
Føde
Planter og græs
-
Levested
Australien
-
Levetid
Op til 15 år
-
Højde
75-80 cm
-
Drægtighed
29-30 dage, hvorefter fosteret udvikles i pungen på maven i 4 måneder
-
IUCN status
Ikke truet (LC)