Vildt tæt på

Dværgmangust

Dværgmangust (Helogale parvula undulatus)

Dværgmangusten er et lille pattedyr, der samtidig er et effektivt rovdyr. Trods sin størrelse på kun 18-28 cm lang kan den nedlægge bytte, der er lige så stort som den selv.
Dværgmangustere er meget sociale dyr og lever i familieflokke på op til 40 dyr, som ledes af en gammel hun. Hun har førsteret til føden og parrer sig med den førende han. Parret er de eneste i flokken, som får unger.
Flokken er et hierarki, hvor hvert medlem kender sin plads. Bliver en dværgmangust med lav status syg, får den lov til at spise tidligere end ellers. Den syge bliver også varmet af særlige ”sygeplejersker” i familieflokken.

  • Føde

    Insekter, små hvirveldyr, æg og frugt

  • Levested

    Afrika

  • Levetid

    Op til 8 år

  • Vægt

    Ca. 400g

  • Drægtighed

    49-56 dage

  • IUCN status

    Ikke truet (LC)