Dødningehovedabens navn kommer af dens særlige ansigt. Den lever i træerne i den sydamerikanske regnskov og æder undertiden kød. Dødningehovedaber danner store grupper på 40-50 individer men somme tider helt op til et par hundrede.
Dødningehovedaberne tisser ofte på hænder og fødder og smører halerne ind i tis, frugt og anden mad. Det giver en særlig gruppeduft, så dens medlemmer nemt kan kende hinanden. De kommunikerer med lyde som kan have så høj en tone, at vi mennesker ikke kan høre dem.
I Odense ZOO får aberne foderkasser, som er svære at åbne. Det stimulerer deres instinkter, at de skal arbejde for føden.

Dødningehovedabe
Dødningehovedabe (Saimiri boliviensis)
-
Føde
Insekter, edderkopper, æg, små fugle, frugt, frø og blomster
-
Levested
Sydamerika
-
Levetid
15-20 år i naturen
-
Vægt
Hun: 600-750g. Han: 700-1000g
-
Drægtighed
5-6 måneder
-
IUCN status
Ikke truet (LC)