Alpakaen har været et vigtigt husdyr i mere end 4.000 år – især for inkaindianerne. I deres storhedstid udnyttede inkaindianerne både mælken, kødet, pelsen og somme tider også ekskrementerne, der kan tørres og bruges som brændsel.
I dag holdes alpakaen mest for pelsens skyld, som giver en fin, varm uld, der bruges til tøj og tæpper. Indianerne lader dem græsse frit i dagtimerne og driver dem ind i folde om natten.
Når alpakaen er meget gal, lægger den ørerne tilbage og spytter. Spyttet består af tygget maveindhold, som den hoster ud gennem næse og mund – og den kan ramme meget præcist inden for cirka 10 meter.
