Statens sommerpakke: I sommerferien 27. juni - 9. august er der 50% rabat på entréen. Billetter skal købes hjemmefra.
Seneste nyt

Seneste nyt

Coronavirus: Information til gæster

Coronavirus: Information til havens gæster

Opdateret 25. juni 2020

Halv pris med ny sommerpakke

På et pressemøde fredag 19. juni har regeringen sammen med flere partier præsenteret en sommerpakke, der skal styrke den danske økonomi. Den indeholder blandt andet muligheden for at indføre halv pris i zoologiske anlæg.

Odense ZOO gør brug af aftalen og indfører derfor halv pris på almindelige entrébilletter fra og med lørdag den 27.6. og til søndag den 9. august. Vi udvider i samme ombæring åbningstiden, så vi har åbent hver dag fra 9 til 20.

Billetter til halv pris kan købes fra lørdag d. 27.6. og hele sommeren over.

Ifølge reglerne i sommerpakken gælder rabatten alene på almindelige entrébilletter, og rabatten kan ikke kombineres med andre rabatter.

Vi anbefaler, at man køber sine billetter på forhånd via linket her på hjemmesiden, da det hjælper os med at styre antallet af gæster i haven. Årskortholdere behøver ikke at melde deres ankomst.

Information om sommerpakken kan ses på Erhvervsministeriets hjemmeside

 

Opdateret 27. maj 2020

Odense ZOO er igen åben alle dage

Vi har forberedt os grundigt og følger nøje myndighedernes retningslinjer, så vi kan give jer et godt og sikkert besøg - men vi har brug for jeres hjælp!

Før dit besøg i ZOO

  1. Køb billet hjemmefra, hvis I har mulighed for det. Gæster med årskort/online billetter kan springe køen over og gå direkte til indgangsmøllerne. Køber I billet i ZOO, henstiller vi til betaling med kort fremfor kontanter.  
  2. Planlæg evt. ankomst på andre tidspunkter end formiddagen. Vi har åbent 9-17 i hverdage og 9-18 i weekender og helligdage.  
  3. Medbring gerne egen håndsprit. Vi har opsat ekstra håndsprit rundt omkring i hele haven, men det vil være en stor hjælp for os, hvis I tager med til eget forbrug.  

Under dit besøg i ZOO

På grund af myndighedernes retningslinjer vil I desuden opleve en række ændringer i haven:

  • Dagsprogram med fodringer og træninger er aflyst
  • Legepladser er åbne  - ved den store legeplads Chunga er der opsat lysregulering, så for mange ikke samles
  • I udvalgte anlæg er vejen blevet ensrettet (Oceanium, Kænguru, Afrikavoliere, Lemur og Skildpadde)
  • Enkelte mindre områder/dyreanlæg er lukket (Tigertårnet, Løvegrotten, Makakhuset) 
  • Spise- og udsalgssteder er åbne, men spisning foregår udendørs. Vi henstiller til en person per familie ved bestilling samt betaling med kort eller MobilePay


Derudover har vi opstillet tre generelle retningslinjer, som vi håber, I vil hjælpe os med at efterleve, når I går rundt i haven:

  1. Hold afstand og hold til højre på stier eller i anlæg, der ikke er ensrettede
  2. Hold øje med de blå skilte rundt i haven
  3. Husk god håndhygiejne 

Pas godt på jer selv, hinanden og vores medarbejdere. Vi glæder os til at se jer fra 27. maj.

Rigtig god tur!

 

Opdateret 12. maj 2020

Tak for jeres støtte!

Vi er simpelthen blæst bagover af den kærlighed og opbakning, vi har oplevet fra vores gæster de seneste dage. Tusind, tusind tak!

Flere har startet indsamlinger til vores Mobilepay-nummer 626676, og det er vi virkelig glade for! Vi vil samtidig gerne understrege, at selvom situationen omkring vores økonomi er alvorlig, så er aflivninger af dyr slet ikke på tale hos os, sådan som det ellers kan fremgå af flere opslag.


SÅDAN KAN DU STØTTE OS

Hvis du har lyst og mulighed for at støtte os, kan du se dine muligheder her.

Tusind tak til alle jer, der allerede har sendt varme tanker og støtte i form af årskort, donationer, adoptioner og MobilePay-indbetalinger. 

Pas på jer selv og hinanden og på forhåbentlig snarlig gensyn i ZOO!