COVID-19 kompensation

COVID-19 kompensation

Sådan anmoder du om kompensation (årskort)

Mulig kompensation til årskortholdere

OBS: Ønsker du kompensation, skal du udfylde formularen senest 24. maj 2020.

I forbindelse med COVID-19 har Odense ZOO været pålagt lukning siden 18. marts 2020. Selvom det er en svær tid for os alle, tilbyder vi kompensation for lukkeperioden til de årskortholdere, som måtte ønske det.

Hvis du ønsker kompensation
Der er to muligheder for kompensation. Den første er, at vi forlænger dit årskort med antallet af dage, vi har holdt lukket. Ønsker du det, skal du blot udfylde formularen nedenfor med stregkodenummer på de årskort, du vil have forlænget - der kan max tilføjes 5 årskort per gang.

Udløbsdato vil automatisk blive forlænget med antallet af lukkedage, når vi får en endelig udmelding fra myndighederne omkring åbningsdato. 

Dobbelttjek stregkodenummer, inden du trykker 'Send oplysninger'.

Den anden mulighed er at få pengene tilbage for de dage, vi har holdt lukket. Vi refunderer en tolvtedel af prisen for et årskort for hver påbegyndt måned, vi har holdt lukket - svarende til 37,50 kr. for et voksen-årskort og 25 kr. for børne-årskort per lukkede måned. 

Er dit årskort udløbet undervejs i lukkeperioden, refunderer vi et beløb svarende til værdien af dagene fra den 18. marts og frem til udløbsdatoen.

Ønsker du denne kompensationsform, skal du sende en mail med dit navn, nummer på årskort og kontooplysninger til salgschef Dorthe Jørgensen på [email protected] 

Hvis du IKKE ønsker kompensation 
Hvis du blot glæder dig til at gøre brug af dit årskort igen og ikke ønsker kompensation, kan du selvfølgelig også takke nej. I så fald skal du ikke udfylde formularen.  

Vi takker for enhver støtte og glæder os til at se dig i ZOO!