Skulptur Odense 17

Skulptur Odense 17

Becoming Human

I 2017 indtager Skulptur Odense et nyt og usædvanligt sted i byen. Kunstudstillingen Becoming Human rykker nemlig ind blandt dyrene i Odense ZOO. Udstillingen sætter fokus på relationen mellem menneske og dyr - både det fysiske forhold og dets filosofiske, symbolske og etiske dimensioner. 

"Vi vil gerne give publikum en oplevelse, som de måske ikke umiddelbart forbinder med et besøg i zoologisk have, men som forhåbentlig vil spire i deres tanker" - Anders W. Berthelsen, byrådsmedlem og formand for Odense Bys Kunstfond.

Odense ZOOs protektor grevinde Alexandra vil deltage i den officielle indvielse. 

Becoming Human åbner lørdag den 6. maj kl. 13.00

Becoming Human

Om kunstnerne

En række danske kunsttalenter og internationale stjerner er inviteret til at udstille, og publikum vil få mulighed for at opleve både skulptur, video, stedsspecifikke installationer, lydkunst, m.m. 

Kunstnerne

Jakob Kolding (DK), Alexander Tovborg (DK), Rolf Nowotny (DK), Kaare Golles (DK), Astrid Myntekær (DK) og Sif Itona Westerberg (DK) skaber nye stedsspecifikke værker til udstillingen. 

Der præsenteres eksisterende værker af Fischli & Weiss (CH), Ryan McGinley (US), Cory Arcangel (US), Carolee Schneemann (US), Moussa Sarr (FR), Carsten Höller (BE) og John Olsen & Lars Abrahamsen (DK).

Om kunstnerne

Bag om udstillingen

Udstillingen er kurateret af Marie Nipper, tidligere overinspektør på ARoS Aarhus Kunstmuseum og senior kurator på Tate Liverpool i England samt assisterende kurator Victoria Marie Christiansen.

Odense Bys Kunstfond er initiativtager til udstillingen og skaber den i samarbejde med en styregruppe bestående af repræsentanter fra Brandts, By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune samt Odense ZOO. 

Se og hør Marie fortælle om den nye udstilling i ZOO. Du kan også læse mere om udstillingen i denne artikel.

Foto og video: Fyens Stiftstidende

Bag om udstillingen