For børn i alderen 3-6 år og 7-12 år / Alle dage kl. 9-16
Åh nej! Den skøre Professor Dyhr har opdaget, at det er blevet efterår, men han har glemt, hvad der skal ske med dyrene i ZOO, når det bliver koldt. Hvilke skal mon i hi, have mere mad eller passes ekstra godt på? Professoren har skrevet det hele ned i sine noter, men de er blevet væk på hans tur rundt i haven.
Nu er det op til dig at hjælpe Professor Dyhr med at finde noterne, så I kan redde dyrene i zoologisk have fra den kolde vinter. Er du klar?
Professoren er i sit laboratorie hver dag i efterårsferien kl. 10.30 - 16.00.
Til skattejagten udleveres et opgaveark, som kan løses undervejs på turen rundt i zoologisk have. Alle deltagere får samtidig en hemmelig ting med hjem fra Professor Dyhrs laboratorie som tak for hjælpen.