Kom med den 5. april 2023 kl. 18-20 🍻🌳
Tag hul på foråret med stil! I samarbejde med Carlsberg kan vi for første gang nogensinde invitere indenfor til en helt særlig påskebryg-ølsmagning i ZOO.🐣
I bliver budt velkommen af en af vores dygtige guider, der vil være med hele vejen og som står klar med interessante fakta og sjove fortællinger om både dyrene og ZOO.
På turen skal I røre ved slanger, kryb og kravl, og så skal vi ud på stier, hvor kun dyrepasserne normalt kommer, og se, hvad vores ZOO-fryser gemmer på. Vi slutter af ved pingvinerne med udsigt til den smukke nattehimmel. *
Undervejs på ruten vil vi gøre stop udvalgte steder, hvor Carlsberg-ølmand og -specialist Jørgen Rüdinger vil introducere jer for forskellige påskeøl og guide jer gennem Carlsbergs historie og øllets forunderlige verden.
Jørgen Rüdinger har mere end 20 års erfaring og har afviklet mere end 300 smagninger. Kendskabet til såvel Carlsbergs historie og sortiment samt den øvrige ølverden er derfor stort og behæftet med et overflødighedshorn af pudsige og sjove historier.
OBS: Begrænset antal pladser - book plads nedenfor.
*Af hensyn til dyrene kan der forekomme ændringer i programmet.