Virtual Reality i Odense ZOO

Virtual Reality i Odense ZOO

Årets vildeste naturoplevelse

Et gammelt træ med gulnet bark står foran dig. Insekter piler rundt under barken, en ugle kigger ud gennem træets øje og i det samme kommer en elg gående ud af skoven mod dig.

Dette er kun starten på den virtuelle oplevelse, som du kan få i Odense ZOO. Bag oplevelsen står Danmarks Naturfredningsforening, der med kampagnen 'Plads til det vilde' ønsker at åbne danskernes øjne for værdien af det vilde.

Alder: Fra 8 år og opefter.

Kan opleves den 21.-23. april - alle dage fra kl. 10-16

Årets vildeste naturoplevelse

Om 'Back to the Nature'

Det kan du opleve

Det er ikke bare småting, du kan møde, når først du har taget VR-brillerne på. En stor elg kommer tæt på, en ørn flyver hurtigt forbi henover græsset, og et ulvekobbel jager og æder lige i nærheden.

Du kan med andre ord stå ansigt til ansigt med en masse vildtlevende dyr og selv undersøge den vilde natur på tætteste hold. 

'Back to the Nature' er designet af Danmarks førende VR-team Khora.

Det kan du opleve

Vild natur i Danmark

Virtual Reality-oplevelsen er en del af Danmarks Naturfredningsforenings kampagne 'Plads til det vilde', der skal vække befolkningens interesse for vild dansk natur. 

I dag er det kun ganske få procent af den danske natur, der egentlig er vild i den forstand, at vi mennesker ikke blander os i den. Urørt skov og kysternes vilde natur er gode eksempler.

Over halvdelen af alle forsvunde, truede eller næsten truede arter er knyttet til skoven, og derfor anbefaler forskere minimum 75.000 nye hektar urørt skov for at bremse tilbagegangen i biodiversiteten. 

Vild natur i Danmark