Til en ølsmagning i ZOO bliver I budt velkommen af en af vores dygtige ZOO-guider, der vil være med hele vejen og som står klar med interessante fakta og sjove fortællinger om både dyrene og ZOO.
På turen skal I røre ved slanger, kryb og kravl, I oplever at komme helt tæt på girafferne i en fodring, og så skal vi ud på stier, hvor kun dyrepasserne normalt kommer, og se, hvad vores ZOO-fryser gemmer på.*
Undervejs på ruten vil vi gøre stop udvalgte steder, hvor Carlsberg-ølmand og -specialist Jørgen Rüdinger vil introducere jer for forskellige specialøl og guide jer gennem Carlsbergs historie og øllets forunderlige verden.
Jørgen Rüdinger har mere end 20 års erfaring og har afviklet mere end 300 smagninger. Kendskabet til såvel Carlsbergs historie og sortiment samt den øvrige ølverden er således stort og behæftet med et overflødighedshorn af pudsige og sjove historier.
Datoer for ølsmagning i ZOO:
Torsdag den 2. juni kl. 19-21
Torsdag den 4. august kl. 19-21
Bemærk! Begrænsede pladser
Mødested: Foran ZOO
*Af hensyn til dyrene kan der forekomme ændringer i programmet.