Gys og gru til NatZOO

Gys og gru til NatZOO

Skru op for uhyggen til NatZOO

NatZOO / Fredage og lørdage kl. 18-21

Fredage og lørdage fra den 13. til den 28. oktober holder vi ekstra længe åbent i ZOO. Oplev mørket sænke sig over haven og se de mange smukke græskar og fakler, der danner rammen for en hyggelig efterårsaften med familien.

Er du til ægte gys og gru? Så besøg ZombieZOO ved tigerne. Varm op med en tur over dyrekirkegården og træd ind i det hjemsøgte zombiehus, der indtages af levende zombier!

Se dagsprogram
NatZOO / Fredage og lørdage kl. 18-21

Giv et græskar og få gratis entré

Fredag den 13. oktober kan børn (3-11 år) komme gratis i ZOO, hvis de medbringer et udskåret græskar.

Besøg NatZOO og hjælp os med at fylde haven med smukke græskar. 

Bemærk: Græskar skal være udskåret ved ankomst. 

Giv et græskar og få gratis entré

Pas på de levende zombier!

Tag dig i agt for de levende zombier, der indtager ZOO efter mørkets frembrud. Zombierne holder til i det forladte hus ved dyrekirkegården og kan skræmme livet af både børn og voksne.

Tør du kigge forbi?

Anbefalet minimumsalder: 13 år 

Fredage og lørdage i efterårsferien kl. 18 - 21 og
Fredag den 27. og lørdag 28. oktober kl. 18 - 21

Pas på de levende zombier!

Rør ved skind, kranier og knogler

Kig forbi girafstalden og hør vores ZOOguide fortælle spændende historier om dyrene i zoologisk have. Her kan I også se og røre ved skind, kranier og knogler fra nogle af havens dyr.

Fredage og lørdage i efterårsferien kl. 18 - 21 og 
Fredag den 27. oktober og lørdag den 28. oktober kl. 18 - 21

Rør ved skind, kranier og knogler

Smag på melorme og insekter

Tør du spise en levende melorm? Eller måske smage på stegte insekter? Så besøg Darwins Hus og stil den lille sult.

Her kan du også røre ved klamme kakerlakker, snoede slanger og andre kryb og kravl. 

Alle modige melormespisere får desuden et sejt diplom med hjem, som kan hænges op på væggen.

Fredage og lørdage i efterårsferien kl. 18 - 21 og 
Fredag og lørdag den 28. og 29. oktober kl. 18 - 21

Smag på melorme og insekter

Klam Halloweenbuffet i Café Dyrehaven

Varm op til en uhyggelig aften i NatZOO med et besøg i Café Dyrehaven. Caféen er pyntet op til Halloween og byder på en masse (u)lækre retter.

Halloween-buffeten består af: 

Afhuggede fingre, blå tarme med grønne melorme og blod, zombie-bræk med små kraniestykker, hakkede fugle i hjernemasse med zombie-snot, rådne muffins med spind og spøgelseskager. Inkl. Dracula-saft.

Børn 60 DKK / Voksne 110 DKK

Alle dage i efterårsferien kl. 12 - 15 og kl. 17 - 20 + 
Fredag den 27. oktober til søndag den 29. oktober kl. 17 - 20

Klam Halloweenbuffet i Café Dyrehaven

Hop på Halloween-Expressen

Tag med Halloween-Expressen rundt i zoologisk have og se de mange vilde dyr, mens I nyder et velfortjent hvil. 

Stoppested: Safari Coffee - To go

Pris: 20 DKK

Fredage og lørdage kl. 17 - 21

Hop på Halloween-Expressen