Truede dyr

Problemet med truede dyrearter er et særdeles aktuelt emne. Vi læser om det i aviserne, vi hører om det i radioen og ser det på i TV. Det er en kendsgerning, at antallet af mange dyrearter i naturen er nedadgående. Heraf er en del truet med reel risiko for at uddø.

En moderne zoologisk have er naturligvis meget opmærksom på denne problematik og laver et massivt stykke arbejde for at styrke bevarelsen af de truede dyr. Indfaldsvinklerne til bevarelsesarbejdet er mangfoldige, da vi skal ramme bredt for at kunne yde den hjælp, der er brug for.  

Helt overordnet er det særdeles vigtigt, at vi som zoologisk have har en klar føling og et tæt samarbejde med forskellige internationale organisationers arbejde, når det handler om de truede arter, da det ofte er dem, der som udgangspunkt kategoriserer dyrenes tilstand i den frie natur.

Hvorledes vurderer man, om et dyr skal kategoriseres som truet? Under den amerikanske organisation IUCN (The World Conservation Union) arbejder professionelle eksperter fra kommissionen SSC (Species Survival Commission) med den nødvendige viden, der skal til for at vurdere forskellige dyrearters tilstand i naturen. Ud fra observationer, målinger og iagttagelser, vurderer de arternes tilstand og opdeler dem i ni forskellige kategorier, alt efter hvor truede de er.
 
Organisationen CITES (Convention on International Trade in Endangered Species), som også kaldes Washington–konventionen, kontrollerer handlen med dyr og planter. Mere end 4.000 dyr og 25.000 planter er omfattet af CITES. Hovedtanken i CITES er at handlen med dyr og planter skal være bæredygtig – altså at man ikke fjerner flere arter fra naturen, end naturen selv kan levere. CITES har lavet en klassifikation, inddelt i tre trin:

• CITES – liste 1: De arter der er mest udryddelsestruede, og hvor handel generelt ikke tillades.
• CITES - liste 2: De arter der kan risikere at blive truet af udryddelse med mindre handelen kontrolleres tæt. Kun bæredygtig handel tillades.
• CITES – liste 3: De arter der sættes på listen med det formål at få et samarbejde på tværs af grænserne for at forhindre uholdbar eller ulovlig udnyttelse.

I Odense ZOOs Skoletjeneste tilbyder vi oplæg til skoler om truede dyrearter. Netop dette emne er særdeles populært. Vi har mange effekter fra truede dyr, som bliver brugt i undervisningen, dels for at eleverne kan få en anderledes sanseoplevelse og dels for at komme tættere på den virkelighed, som omgiver os. Samtidig kobles faglighed og pædagogik sammen på en udbytterig og stærk måde.

Læs om andre undervisningsoplæg

Den base af viden, som IUCN og CITES indeholder, har en stor indflydelse på en zoologisk haves avl af truede dyr - samt deres import og eksport af dyr til og fra andre zoologiske haver. Som zoologisk have har vi en betydningsfuld rolle i samarbejdet med andre zoologiske haver med at oparbejde en reservebestand af truede arter. Tanken er, at en reservebestand, hvis forholdene tillader det, på sigt kan genudsættes i naturen. Det er ikke nogen let løsning, men det er med veltilrettelagt planlægning en mulighed.  

Odense ZOO er med i et velkoordineret avlssamarbejde og deltager pr. 2017 i 26 avlsprogrammer. Formålet er at øge bestanden af nogle af verdens truede dyrearter. Avlssamarbejdet i Europa kaldes EEP (European Endangered Species Programme). Avlssamarbejdet foregår også oversøisk – altså uden for Europa.

Helt konkret foregår det således, at en koordinator styrer avlen med en enkelt truet dyreart. Der bliver oprettet stambøger, planlagt avl og foretaget transporter af dyrearten imellem forskellige zoologiske haver. Alle dyr er i princippet ejet af avlsprogrammet, og derfor er der ingen økonomiske interesser, der kan påvirke koordineringen i uhensigtsmæssig retning. Processen er nøje registreret og under stor kontrol med det formål at opnå en sund bestand, undgå indavl og naturligvis i sidste ende styrke antallet af individer.

Som en del af avlsprogrammet for den vestindiske søko har Odense ZOO siden 2003, hvor den første unge blev født, eksporteret syv unger til forskellige europæiske zoologiske haver. Vi er den institution i Europa, der har ynglet mest med søkøer. Alle søkoarter på nær den vestafrikanske er på CITES liste 1. Den vestafrikanske er på CITES liste 2.

Det gør en forskel at formidle til publikum og dermed fortælle om dyrenes tilstand i naturen. Oplysning er lig med opbakning. Ved at oplyse om dyrenes betingelser, gør vi problemstillinger synlige, og lige netop synligheden for gæster skal være i fokus, for aktivt at kunne fokusere på begrebet naturbevarelse. Det får folk til at tænke sig om – f.eks undlade at tage ulovlige souvenirs med hjem fra rejser, være med til at beskytte naturen og for enkelte personer også aktivt at gå ind i bevarelsesarbejdet.

I Odense ZOO er en af vores allervigtigste opgaver derfor formidling. På forskellige måder fortæller vi bl.a. om de livsbetingelser de truede dyr er omgivet af.
Odense ZOO har været med i forskellige kampagner igangsat af EAZA (European Association of Zoos and Aquaria – sammenslutningen af zoologiske haver og akvarier i Europa). Siden 2000 har Odense ZOO bakket op omkring kampagner med bl.a. chimpanser, tigere og skildpadder i fokus. Alle dyr i EAZA-kampagnerne har det tilfælles, at de er stærkt truede og flere af dem er derfor på CITES liste 1. Via forskellige formidlingsaktiviteter samlede vi henholdsvis underskrifter og penge ind til at forbedre forholdene for dyrene i naturen.

Foruden samarbejdet med EAZA har Odense ZOO et langvarigt partnerskab med WWF, som arbejder for en bæredygtig fremtid. WWF har strategiske indsatsområder inden for klima & energi, hav & fiskeri og skov.
Endvidere har Odense ZOO og Danmarks Naturfredningsforening i 2016 indgået et nyt samarbejde om dansk biodiversitet. Særligt formidlingen om den danske natur skal i fokus. Odense ZOO er beliggende i en af Danmarks ældste naturfredninger, og de planter og arter, der eksisterer i det fredede område, skal registreres, så vi kan tilegne os ny viden om den danske biodiversitet.