Spar 10% - køb billet online
Træning og aktivering af dyr

Træning og aktivering af dyr

For dyrenes skyld

Tillid

Træning og aktivering foretages først og fremmest for dyrenes skyld. Målet med træning er at skabe en tillid dyr og dyrepasser imellem, så dyrepasser og eventuelt dyrlæge har mulighed for at komme tæt på dyret, hvis dyret bliver sygt eller skadet. Det stresser dyret og de dyr, der ellers er i anlægget, hvis et dyr skal indfanges og bedøves. Endvidere er der ofte en stor risiko forbundet ved at bedøve dyr. De fleste dyr har både et helt andet blodtryk og stofskifte end mennesker. Eksempelvis dør ca. 40 % søløver ved bedøvelse.

Målet med træning er dermed i første omgang at kunne undersøge dyrenes kroppe for sår og skader og dermed kunne give medicin, når det er nødvendigt. På den måde får et eventuelt sår på dyrets krop ikke mulighed for at udvikle sig i en kritisk retning, før det bliver opdaget.

Rovdyr som tigere, der ikke kan blive rørt uden bedøvelse, træner dyrepasserne til at rejse sig op på bagbenene op af et hegn. Dette giver dyrepasseren lov til at undersøge, hvorvidt tigeren har sår på maven.

Tillid

Positiv forstærkning

Træningstypen der bruges i Odense ZOO kaldes ’positiv forstærkning’ og indebærer, at dyrene bliver belønnet, når de gør noget rigtigt i forhold til træningen. Hvis de gør noget forkert modtager de ingen reaktion. Således lærer de hurtigt, at en bestemt handling har en bestemt konsekvens.

Når dyrene skal starte træning, gælder det om at finde lige netop det, de er allermest vilde med. Søkøer er f.eks. vilde med muslinger, tapirer vil gerne kløes over hele kroppen og nyder leg med vandslager og søløver og sæler kan godt lide fisk.

Positiv forstærkning

Aktivering og føde

I naturen bruger dyrene størstedelen af deres vågne tid på at søge efter føde til dem selv og deres unger. I en zoologisk have skal dyrene ikke på samme måde søge efter deres føde. De ved at den kommer. Til gengæld kan man sørge for, at det alligevel bliver så svært som muligt for dyret at få fat i føden og dermed efterligne dyrets naturlige vilkår så godt som muligt. F.eks. får søløverne i Odense ZOO ofte deres fisk i en stor isblok, som de skal kaste rundt med i vandet længe, før fiskene kommer ud af blokken og kan spises. Sælerne får sommetider deres fisk i en dunk, der skal rystes rundt i bassinet, for at fiskene kommer ud og kan spises. Det gælder altså først og fremmest om at udfordre dyret i forhold til føden, så dyret er beskæftiget og stimuleret.  

Aktivering og føde