Søkøer er vilde med majskolber, tapirer vil gerne kløes over hele kroppen og nyder leg med vandslager. Når dyrene skal starte træning, gælder det om at finde lige netop det, de er allermest vilde med. Det er med dyr som med børn, at når man skal skabe en god kontakt, må man i starten gøre brug af forskellige tricks i form af livretter eller ”legetøj”.
I Odense Zoo ledes træningen af dyrene af
Kirstin Anderson Hansen, som har arbejdet med dyretræning i 15 år. Ingen udfordring synes umiddelbart at være for stor for Kirstin, som har trænet både hvidhvaler og delfiner i Chicago og California, marsvin i Fjord & Bælt Centret i Kerteminde, inden hun kom til Odense Zoo.