www.imata.org (fokus på havpattedyr)
www.theabma.org (alle dyr)

Træningen er først og fremmest af hensyn til dyrene. For det første er det vigtigt, at dyrene hver dag aktiveres, så de har en sjov og udfordrende dag. Dernæst skal dyrene lære at gå ind og ud af deres bure, så der for eksempel kan blive gjort rent. Også når dyrene skal flyttes og transporteres til andre zoologiske haver, skal de trænes i at gå ind og ud af transportkasser.
 
Den sidste og måske allervigtigste ting er, at der ved hjælp af et tæt samarbejde dyr og dyrepasser imellem bliver mulighed for at checke dyrenes sundhedstilstand. Det er aldrig uden risiko at bedøve og indfange en 300 kg søløve, så kan man i stedet opbygge et gensidigt tillidsforhold, så dyrlægen kan komme tæt på, kigge på dyret og eventuelt give det medicin, så er det en kæmpefordel. På den måde kan Zoo ofte finde problemet, før det bliver for stort.

Sælerne var 15 år, inden de blev trænet. Flere mente, at de var for gamle, men træningen viste hurtigt at have stor positiv effekt. Sælerne lærte at følge dyrepasser, spise fisk fra hånden og være mere sociale. Også træningen af søløverne resulterede i, at de kom til at fungere langt bedre socialt. De slappede af og begyndte at parre sig, hvilket alt sammen er tegn på bedre trivsel.

Søkøer er vilde med majskolber, tapirer vil gerne kløes over hele kroppen og nyder leg med vandslager. Når dyrene skal starte træning, gælder det om at finde lige netop det, de er allermest vilde med. Det er med dyr som med børn, at når man skal skabe en god kontakt, må man i starten gøre brug af forskellige tricks i form af livretter eller ”legetøj”.

I Odense Zoo ledes træningen af dyrene af Kirstin Anderson Hansen, som har arbejdet med dyretræning i 15 år. Ingen udfordring synes umiddelbart at være for stor for Kirstin, som har trænet både hvidhvaler og delfiner i Chicago og California, marsvin i Fjord & Bælt Centret i Kerteminde, inden hun kom til Odense Zoo.