|
Rekordinvesteringer skal forny Zoo I mange år har stemning og god dyrevelfærd været kendetegnende for Fyns største attraktion, men Odense Zoo vil mere end det. Målet er at gøre Odense Zoo til Region Syddanmarks absolutte oplevelsesfyrtårn og en attraktion, man kender, ikke kun i Danmark, men også udenfor landets grænser. For at nå dette mål har Zoo udviklet en plan for et markant zoologisk oplevelsescenter. Der er tale om tre projekter, som ikke bare genopfinder Odense Zoo, men som genopfinder konceptet zoologisk have. Projekterne vil til sammen betyde en forvandling af 2/3 af Zoos nuværende areal på 8,5 hektar. Besøgstallet vil udvikle sig særdeles positivt år for år, så der fra 2011 opnås et årligt besøgstal på 600.000 gæster, en stigning på 50% i forhold til i dag. Finansieringen Investeringen i de tre projekter beløber sig til flere hundrede mio. kr. og kan kun realiseres ved, at der bliver løftet i flok. Finansieringen af de tre projekter skal derfor ske i samarbejde med det offentlige og private partnere på lokalt, regionalt og nationalt plan. Finansieringsplanen er baseret på ikke-rentebærende finansiering, og en målrettet proces for fundraising er i gang. Mere info Ønsker du mere information om projekterne er du velkommen til at kontakte direktør Henrik Lehmann Andersen |
Følg med i projekterne Her kan du følge de igangværende og afsluttede projekter. Europas største voliere Aldabra skildpaddehus Klik herunder for at afspille video (kræver Windows Media Player). Dobbeltklik på filmen for fuld skærm. |
|
Kiwara – det afrikanske eventyr Kiwara betyder ”hjem” på swahili og det er netop et nyt hjem der skabes til giraffer, zebraer og andre fascinerende dyrearter. Kiwara bliver et afrikansk savanneområde. Gæsterne træder ind i en afrikansk verden, hvor de kommer tæt på savannens dyr langs "Kiwara River". Ud over dyreoplevelser, satses der på andre spændende afrikanske oplevelser undervejs,k bl.a. en af Europas største voliere til pelikaner og flamingo, Finanseringen af Kiwara er sikret med hjælp fra Nordea-fonden og Odense Kommune. |
![]() |