Truede dyr

Naturens tilstand
Det er ikke en nyhed, tværtimod, det er særdeles aktuelt. Vi læser om det i aviserne, vi hører om det i radioen og ser på det i TV. Det er en kendsgerning, at antallet af mange dyrearter i naturen er nedadgående. Vi kalder dem truede. Når en dyreart er truet har den en reel risiko for at uddø.
En moderne zoologisk have er naturligvis meget opmærksom på denne problematik og laver et massivt stykke arbejde for at styrke bevarelsen af de truede dyr. Indfaldsvinklerne  til bevarelsesarbejdet er mangfoldige, da vi skal ramme bredt for at kunne yde den hjælp der er brug for. 
Helt overordnet er det særdeles vigtigt, at vi som zoologisk have har en klar føling og et tæt samarbejde med forskellige internationale organisationers arbejde, når det handler om de truede dyr, da det ofte er dem der som udgangspunkt kategoriserer dyrenes tilstand i den frie natur.

Truede dyr i det store perspektiv
Hvorledes vurderer man, at et dyr skal kategoriseres som truet? Under den amerikanske organisation IUCN (The World Conservation Union) arbejder professionelle eksperter fra en kommission SSC (Species Survival Commission) med den nødvendige viden der skal til for at vurdere forskellige dyrearters tilstand i naturen. Ud fra observationer, målinger og iagttagelser i naturen, men også parametre for den belastningsgrad dyret er omgivet af, kan de ”rødliste” forskellige arters tilstand. At rødliste arter kan eksempelvis være at beskrive dem som uddøde, som meget stærkt truede, eller som sårbare.

 Organisationen CITES (Convention on International Trade in Endangered Species) som også kaldes Washington – konventionen kontrollerer handlen med dyr og planter. Mere end 4.000 dyr og 25.000 planter er omfattet af CITES. Hovedtanken i CITES er at handlen med dyr og planter skal være bæredygtig – altså at man ikke fjerner flere arter fra naturen end naturen selv kan levere. De har lavet en klassifikation, inddelt i tre trin, nemlig:
CITES – liste 1: over arter, der er de mest udryddelsestruede, og hvor handel generelt ikke tillades.
CITES - liste  2: over arter, der kan risikere at blive truet af udryddelse med mindre handelen kontrolleres tæt. Kun bæredygtig handel tillades.
CITES – liste 3: over arter, der sættes på listen for at få et samarbejde tværs over grænserne for at forhindre uholdbar eller ulovlig udnyttelse.

Undervisning i skoletjenesten
I skoletjenesten tilbyder vi oplæg til skoler hvor netop emnet om truede dyr er særdeles populært.
Vi har mange effekter fra truede dyr, som bliver brugt i undervisningen, dels for at eleverne kan få en anderledes sanseoplevelse, dels for at komme tættere på den virkelighed, som omgiver os, men også for at koble faglighed og pædagogik sammen på en udbytterig og stærk måde.
Læs om andre undervisningsoplæg her.

Odense Zoo og de truede dyr
Avlssamarbejde i zoologiske haver
Den base af viden, som IUCN og CITES indeholder, har en stor indflydelse for en zoologisk haves avl af truede dyr - samt importen og eksporten af dyr fra/til andre zoologiske haver. Som zoologisk have har vi en betydningsfuld rolle i samarbejdet med andre zoologiske haver i at oparbejde en reservebestand af truede arter. Tanken er, at en reservebestand, hvis forholdene tillader det, på sigt kan genudsættes i naturen. Det er ikke nogen let løsning, men det er med den veltilrettelagte planlægning en mulighed.  
 
Odense Zoos rolle
Odense Zoo er med i et velkoordineret avlssamarbejde, i alt 26 avlsprogrammer. Formålet er, at øge bestanden af nogle af verdens truede dyrearter. Avlssamarbejdet i Europa kaldes EEP (European Endangered Species Programme). Avlssamarbejdet foregår også oversøisk – altså uden for Europa. Organisationerne har da andre navne. Helt konkret foregår det således, at en koordinator styrer avlen med en enkelt truet dyreart. Der bliver oprettet stambøger, planlagt avl og foretaget transporter af dyrearten imellem forskellige zoologiske haver. Alle dyr er i princippet ejet af avlsprogrammet og derfor er der ingen økonomiske interesser der kan påvirker koordineringen i uhensigtsmæssig retning. Processen er nøje registreret og under stor kontrol for hele tiden at have en sund bestand, undgå indavl, og naturligvis i sidste ende at styrke antallet af individer.
 
Som en del af avlsprogrammet for vestindisk søko leverede vi i foråret 2005 en søko til Randers Regnskov  Alle søkoarter på nær den vestafrikanske er på liste 1. Den vestafrikanske er på liste 2.
Derudover er Odense Zoo aktiv i flere specialistgrupper inden for IUCN bl.a. Conservation Breeding Specialist Group (CBSG) og Reintroduction Specialist Group (RSG).
 
Kampagner og formidling 
Det nytter at formidle til publikum og dermed fortælle om dyrenes tilstand i naturen. Oplysning, oplysning, oplysning – det kan ikke siges nok gange. Oplysning er lig med opbakning. Ved at oplyse om dyrenes betingelser gør vi problemstillinger synlige, og lige netop synligheden for publikum skal være i fokus for aktivt, at kunne fokusere på begrebet naturbevarelse. Det får folk til at tænke sig om – ikke tage ulovlige souvenirs med hjem fra rejser, være med til at beskytte naturen og for enkelte personer aktivt at gå ind i bevarelsesarbejde.
I Odense Zoo er en af vores allervigtigste opgaver derfor formidling. På forskellige måder fortæller vi om de livsbetingelser bl.a. de truede dyr er omgivet af.
Odense ZOO har været med i forskellige kampagner igangsat af  EAZA (European Association of Zoos and Aquaria – sammenslutningen af zoologiske haver og akvarier i Europa).  I 2000/2001 var det chimpansen (bushmeatkampagnen). I 2001/2002 var det gyldenhovedet løvetamarin (regnskovskampagne). I 2002/2004 var det tigeren. I 2004/2005 var  det skildpadder. I 2007/2008 var padderne i fokus. I 2008/2010 handlede det om europæiske rovdyr. Alle dyr med det tilfælles, at de er stærkt truede og for flere af dem på CITES liste 1. Via forskellige formidlingsaktiviteter samlede vi henholdsvis underskrifter og penge ind til at forbedre forholdene for dyrene i naturen.
Under tigerkampagnen fik vi eksempelvis en kunster til at lave et stort tigermaleri. Maleriet blev skåret op i mange små stykker, som derefter blev solgt til vores sponsorer. Vi indtjente blot på denne aktivitet 40.000 kroner. Sådan er der mange eksempler. Publikum kunne også læse om den sibiriske tiger, se tigereffekter og tigermedicin, ligesom de kunne få et kendskab til hvordan deres bidrag aktivt kunne være med til at støtte tigerens overlevelse (se artikel om Odense Zoo og tigeren).
Pengene røg i den samlede pulje på 663.853€ fra alle de deltagende europæiske zoologiske haver til de udsatte områder, hvor kompetente organisationer inden for naturbevarelse har anvendt midlerne optimalt.