Æselpingvinerne har deres navn efter deres lyd, som ligner æslets skryden. De fleste æselpingviner yngler på subantarktiske øer, hvor de samler plantedele til rederne. En del af bestanden yngler på Antarktis, hvor rederne består af småsten. Hannen og hunnen skiftes til at ruge på de 2 æg, som lægges.
Når æggene er klækket fodres ungerne med fisk, krill og andre dyr, som fanges i nærheden af kysten.
Æselpingviner er én af de pingvinarter, som lever i nogle af verdens koldeste egne. Generelt gælder det, at selvom nogle pingviner lever under så ekstremt kolde forhold kan de opretholde en kropstemperatur på 39 oC. Dels har de flere fjer pr. cm2 end andre fugle dels dun ved basen af hver fjer, som gør, at de har luft mellem huden og den vandtætte fjerdragt. Endvidere har de et tykt lag spæk (fedt) - nogle et lag på hele 2 cm - og huden er næsten 0,5 cm tyk.
Så til trods for ned til -40 oC  kulde og snestorme med en styrke på 130 km/t kan pingvinen leve og yngle, fordi den er bygget til forholdene ligesom alle andre dyr har hver deres specielle tilpasninger.

I alt findes der 17 forskellige pingvinarter. Pingviner er en familie af havlevende fugle. De tilbringer delvis tiden på havet delvis på land, men de kan ikke flyve. På land er de kluntede - og nogle synes komiske - at se på. Derimod er de meget hurtige og adrætte i vand.
Pingvinen har ikke vinger til at flyve med, men i stedet luffer. Lufferne indeholder de samme knogler og muskler som flyvende fugle har. Når man ser en pingvin under vand ligner det at den flyver!
 
Bemærk deres farver: Mørk på ryggen/lys på maven. Sådan ser alle pingviner ud. Dette er en tilpasning til livet i vandet, hvor de kamuflerer sig. Når de ses nedefra og op, er de lyse som vandoverfladen, og ses de ovenfra og ned er de mørke som havbunden. På den måde er pingvinerne ikke lette at se, når de jager - eller selv bliver jagtet.