Mange frøer og tudser udskiller sekret fra hudkirtler i forsvar imod rovdyr. Nogle arter er dødelige giftige. Dette gælder for farvefrøer, som udover at være giftige, skilter med det ved at være farvestrålende.

Hvad er en padde?
Padderne opdeles i tre ordner: Salamandre, ormepadder og springpadder. De er alle nært tilknyttet vand. De fleste tilbringer deres liv delvis i vand delvis på land. Hovedparten af de forskellige padders liv starter i vand som larver, der ånder ved hjælp af gæller. Efter en forvandling til voksen padde, som ånder ved lunger, tilbringes livet også på land.
De fleste kender til salamandre fra vandhuller. Ormepadder lever mest i troperne og ses sjældent af mennesker. Derimod er springpadder nok den mest kendte paddeorden, hvorunder frøer og tudser hører til.

I naturen spiser den blå pilegiftfrø giftige insekter, men den bliver ikke forgiftet. I stedet bliver den selv giftig. Hunnen er en anelse større end hannen, til gengæld har hannen længere tæer. Tåspidsernes facon kan bruges til at kønsbestemme dyrene: Hvis tåspidserne er afrundende, er det en hun, hvorimod hannerne har hjerteformede tåspidser.
Hunnen lægger æg på planter, og hannen passer dem. Når æggene er klækket, bærer begge forældre haletudserne til hver deres vandhul, for ellers spiser ungerne hinanden. Hunnen besøger jævnligt vandhullerne og lægger ubefrugtede æg, som haletudserne spiser.