Nyhedsbrev

Modtag nyheder fra Odense ZOO
* Ikke gyldig email adresse

Dyr fra diverse kontinenter

Sydamerika

Sydamerika er en speciel verdensdel, hvor alle klimazoner forefindes fra det tropiske nord til det subantarktiske syd. 

I det tropiske klimabælte, hvor temperaturer og luftfugtighed er høje, findes bl.a. verdens største regnskov Amazonas. Her er artsdiversiteten, både hvad dyr og planter angår særdeles stor. Vi har i Odense Zoo et udsnit af dette fantastiske miljø i et tropehus bl.a. med søkøer.

Vi har også et udsnit af det kolde område med pingviner, som i deres naturlige omgivelser lever på de subantarktiske øer tæt på Sydpolen.

Grøn leguan
Iguana iguana

Den grønne leguan er et stort firben, som lever oppe i træerne nær tropiske regnskovsfloder. Dens lange ben og klør giver den gode klatreegenskaber, og dens grålige og grønlige farve camouflerer den perfekt i træerne. Hannernes haler kan skifte farve til orange. Dette farveskifte er styret at hormoner, som udskilles ved parring og territoriekampe. Alfahanner kan på denne måde blive helt orange. Andre kendetegn er tornede skæl på rygkammen og en kødfuld strubesæk. Hannen har den største strubesæk, denne bruger han til at imponere hunner med.

Den grønne leguan forsvarer sig ved hjælp af dens klør og ved at piske med halen. Hvis den føler sig truet hopper den i vandet, hvor den kan gemme sig for eventuelle farer. Store katte, krokodiller, kvælerslanger og rovfugle udgør leguanens naturlige fjender. Derudover er de et yndet jagtbytte for lokale (folkeslag), som både spiser dem og sælger dem som kæledyr.

Fakta

Føde:
Blade, blomster og frugter (unge leguaner spiser også insekter)

Levested:
Tropisk regnskov i det nordlige Sydamerika samt Latin Amerika

Antal unger:
Hunnen kan lægge flere kuld æg i løbet af en ynglesæson, i alt kan den lægge op til 40 æg på en hel sæson

Længde:
1-2 meter

Vægt:
5 kg

Alder:
Op til 20 år