Nyhedsbrev

Modtag nyheder fra Odense ZOO
* Ikke gyldig email adresse

Dyr fra diverse kontinenter

Sydamerika

Sydamerika er en speciel verdensdel, hvor alle klimazoner forefindes fra det tropiske nord til det subantarktiske syd. 

I det tropiske klimabælte, hvor temperaturer og luftfugtighed er høje, findes bl.a. verdens største regnskov Amazonas. Her er artsdiversiteten, både hvad dyr og planter angår særdeles stor. Vi har i Odense Zoo et udsnit af dette fantastiske miljø i et tropehus bl.a. med søkøer.

Vi har også et udsnit af det kolde område med pingviner, som i deres naturlige omgivelser lever på de subantarktiske øer tæt på Sydpolen.

Cichlider
Cichlidae

Cichlider omfatter ca. 600 forskellige arter, som varierer meget i udseendet; nogle er blot et par cm store andre helt op til ½ meter. De lever hovedsageligt i ferskvand, men nogle slægter hører til i brakvand. Cichlider er kendte for deres specielle yngelpleje, som ses hos gruppen af mundrugere. Andre udskiller et slimet sekret på kroppen, som ungerne æder.

Se mere information om fisk: http://www.fishbase.org

Fakta

Perlecichlider
Længde:
28 cm

Levested:
Bundlevende og fritsvømmende i tropisk fersk- og brakvand
Perlecichlider værner om deres unger omkring et skjul, hvor de kan være i sikkerhed for rovfisk

Oscar cichlide/påfugleøjecichlide
Længde:

45,7 cm

Vægt:
1,5 kg

Levested:
Bundlevende og fritsvømmende i subtropisk ferskvand

Kendetegn:
Stor mund med tykke læber. Mørk farve med stærk orangefarvede markeringer. Sort omkring de orange felter

Føde:
Små fisk, krebsdyr, orme og insektlarver