Alpacaer hører til familien af kameler (Camelidae), hvoraf der er 2 slægter. Den ene er de store kameler med pukler, den anden er slægten af lamaer, hvor der findes 2 arter og 2 såkaldte domesticerede former (husdyr). I lama-slægten hedder de to oprindelige vilde arter guanaco og vicuña og de to tamformer hedder lama og alpaca.

Alpacaer og lamaer har været vigtige husdyr i over 4.000 år. Lamaer anvendes som lastdyr, medens alpacaernes uld anvendes til beklædning. Ulden er ekstrem fin; jo længere tid der går imellem klipningerne jo tyndere er hvert hår. Det spindes i en tynd tråd og er fantastisk varmt. Indianerne, som holder alpacaer, kan sortere de forskellige kvaliteter i 7 klasser. De klipper dem med en kniv og kan få 3-8 kg uld pr. dyr hvert 2. år.
Alpacaer holdes i grupper inddelt i alder, køn og anvendelse. Når alapacaerne har tjent som “uldproducenter” i ca. 7 år slagtes og spises de. Indianerne lader dem græsse frit i dagtimerne og driver dem ind i folde om natten; de holdes aldrig i stalde.
 
Når alpacaen er meget gal, lægger den ørerne helt tilbage og spytter. Spyttet er opgylpet, tygget maveindhold og den kan ramme meget præcist inden for en afstand af 10 meter. Dette bruges som en trussel især når to rivaler slås, men også overfor andre dyrearter, f.eks. mennesker! 
 
Hvert 2. år klippes alpacaerne i ZOO. Dette gør man også i Sydamerika, hvor den fine uld anvendes til tøj.