Dødningehovedaber lever i trækronerne i den sydamerikanske regnskov i store flokke af 40-50 individer; nogle gange helt op til 200. For at afmærke territoriet overfor andre grupper, tisser de ofte på hænder og fødder for på den måde at efterlade spor på grenene.
 
I brunstperioden oprettes et hierarki. De voksne hanners pels stritter, så de fylder mest muligt og kan virke skræmmende på rivaler. Der kæmpes om hunnerne, og de stærkeste  hanner parrer med hunnerne.
 
Ungerne klynger sig til moderens ryg og ikke maven, som de fleste andre aber. Når flokken søger føde i dagtimerne splitter de op i smågrupper bestående af f.eks. hunner med unger, ungdyr osv. De kommunikerer med meget høje lyde; nogle er så høje at mennesket ikke kan høre dem (såkaldte ultrasoniske lyde). Lydene skræmmer smådyr op, som kan fanges og ædes.
 
Det engelske navn squirrelmonkey, henviser til dødningehovedabens lighed med et egern. Det danske navn dødningehovedabe kommer af aftegningen i ansigtet som ligner et dødningehoved - nogle mener det ligner, at den har dyppet snuden i solbærmarmelade!

Sponsorer:
- Vestjysk Bank