Dyr fra diverse kontinenter
Nordamerika
Mod nord, i Canada og Alaska, findes mange cirkumpolare dyrearter, der således også kendes fra Europa og Sibirien, fx isbjørn, brun bjørn, ulv, jærv, elg samt rensdyr og kronhjort, der i Nordamerika kaldes hhv. caribou og wapiti. Nordamerika huser dog også arter, der er indvandret fra Sydamerika via Panamatangen, og som ikke har nære slægtninge i Europa og Asien, fx pungrotte og bæltedyr. Pumaen findes hele vejen fra det sydvestlige Canada til det sydligste Sydamerika.
I Odense ZOO kan du se den californiske søløve, som lever ved de nordamerikanske kyster og præriehunde, som findes i steppeområder.
Adopter et dyr
Pattedyr
Præriehunde er gnavere, hvis kald kan lyde som hunde-gøen (deraf navnet).
Præriehunde lever i steppeområder, hvor de graver underjordiske gangsystemer. Omkring åbningerne bygger de små jordvolde. Især efter regn, når jorden er blød, graver og skubber de jorden hen til åbningen, for derpå at "stampe" den på plads med snuden. Jordvolden tjener to formål, som udkigspost og som dæmning mod regnvand. Gangsystemerne danner store "byer". I "byerne" lever mange familier.
En familie består oftest af 1 han, 3-4 hunner og op til 6 unger. Hannen dominerer over hunnerne, men blandt hunnerne er der tilsyneladende ingen fast rangorden. Der lever flere familier om samme gangsystem. De lever i grupper på op til 50 individer.
Familiens medlemmer snuser, slikker (kysser) og piller hinandens pels. På denne måde lærer dyrene hinanden at kende.
Odense ZOO anbefaler ikke at man holder præriehunde som kæledyr. Hvis du alligevel synes, at det kunne være sjovt, så læs mere om anskaffelse af præriehund, INDEN du går i gang med at planlægge!
Vægt:
1 –2 kg
Føde:
Græsser, frø, blade og blomster.
Levested:
Åbne græssletter/prærien i Nordamerika
Kønsmodenhed:
1 år
Drægtighed:
29-32 døgn
Antal kuld pr. år:
1 kuld
Levealder:
5-7 år




























