Nyhedsbrev

Modtag nyheder fra Odense ZOO
* Ikke gyldig email adresse

Dyr fra diverse kontinenter

Europa

Europa er den næstmindste af verdensdelene (efter Oceanien) og den tættest befolkede; arealet er 10,5 mio. km2 med ca. 700 mio. indbyggere.  Der er store forskelle mellem den forholdsvis artsrige fauna i Middelhavsområdet og de sydeuropæiske bjerge, bl.a. Alperne og Pyrenæerne, og den langt fattigere nordeuropæiske fauna, der helt nordpå har et arktisk præg. Mennesket har spillet en afgørende rolle for Europas dyreliv. Menneskets påvirkning af naturen har været mere langvarig og gennemgribende her end de fleste andre steder på jordkloden. Dyrenes levevilkår er blevet ændret radikalt, specielt er det gået ud over de store, pladskrævende arter som fx bjørn, ulv og bison, som nu kun findes i utilgængelige egne og i stærkt reducerede antal, mens fx vildhest, urokse og løve er helt udryddet.

I Odense ZOO kan du se rensdyr og spættet sæl, som i naturen findes i Europa.

Sæl (spættet sæl)
Phoca vitulina

I Danmark er den spættede sæl den eneste regelmæssigt ynglende sælart, og i vadehavet findes en stigende bestand efter halveringen under en virus-epidemi i 1988.

Ungen fødes på sandbanker, men kan svømme kort efter fødslen. Når ungen dier foregår det altid på land, hvor de er meget sårbare over forstyrrelser. I de 28 dage ungen dier, tager den 800-900 gram på om dagen ( til sammenligning øger et barn vægten med ca. 35 g om dagen i ammeperioden).

Dette skyldes, at sælens mælk har en fedtprocent på 50 %. Sælen svømmer ved at bevæge bagkroppen fra side til side ligesom fisk. Sæler har ørehuller i stedet for ydre ører ligesom os mennesker. Det er med til at mindske modstanden når de svømmer. De har et tykt lag spæk som virker varmeisolerende.
 

Fakta

Vægt:
Han: ca. 100 kg     Hun: ca. 45 – 80 kg

Føde:
Fisk, blæksprutter, konkylier, snegle og muslinger

Levested:
På forholdsvis lavvandede områder primært omkring sandbanker

Kønsmodenhed:
Han: 3-6 år   
Hun: 2-5 år

Drægtighed:
1 år

Antal unger pr. kuld:
1 unge

Levealder:
40 år