Den indokinesiske sikahjort er en af de mange underarter af sikahjorten. De er mindre end de øvrige som en tilpasning til det tropiske klima, de levede i. Den indokinesiske sikahjort er uddød i naturen. Det skyldes rydning af de skove den levede i, hvor tætheden af mennesker har bredt sig og nu er nogle af de tættest befolkede områder i verden. Nogle arter af sikahjorte er sat ud i naturen og  parker i Danmark, bl.a. i Jægersborg Dyrehave og Marselisborg.

Sikahjorten kan være aktiv dagen igennem, men i områder med mange mennesker tilpasser de sig til at være nataktive. De lever alene eller i små flokke. Bortset fra i brunstperioden hvor de samles i større flokke i efteråret og ind i vinteren. Hunnerne går drægtige i 30 uger frem til maj/juni, hvor kiddene fødes. Normalt fødes et kid, sjældent to. Hvert kid vejer ca. 4 kg. Kiddene dier hos moderen i 8-10 måneder.

Sika-hannerne er territoriale og tilkæmper sig et harem i brunstperioden. De afmærker deres område ved at skrabe fordybninger i jorden, hvor de tisser i. På den måde sender stærke dufte som signal til andre hanner om, at området er optaget. Kampene mellem hannerne kan være voldsomme og langvarige, og somme tider ender det med, at den ene dør af skaderne. 

Sikahjorte kan sige mange forskellige lyde. Der er registreret 10 forskellige fra lave fløjt til høje brøl.

Bemærk, at det kun er hannerne, som bærer gevir. Geviret smides hver vinter og vokser ud med bast (pelslignende hud) i foråret. For hvert år bliver geviret større, indtil hannen er gammel. Huden på geviret gnides af og er klar til efteråret, hvor brunsten og kampene om hunnerne sætter ind.