Dyr fra diverse kontinenter
Afrika
Afrika er et kontinent med mange forskellige slags naturområder – lige fra tørre ørkener til frodige regnskove. Odense ZOOs Afrika kaldes Kiwara, hvilket betyder ”hjem”. Kiwara består af mange afrikanske dyr bl.a. chimpanser, hvis naturlige habitat er regnskoven. Verdens største savanne ligger i Afrika. I Odense ZOO kan gæsterne opleve et savanneområde, hvor giraffer, zebraer og andre dyr deles om græsset, alt imens løverne kigger på. Afrika er også et kontinent som er stærkt repræsenteret af mange forskellige fuglearter. I ZOO kan du bl.a. se pelikaner og flamingoer i Nordeuropas største voliere.
Adopter et dyr
Fugle
Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. Den er tilpasset til at søge føde højt oppe i trækronerne. Den æder akacie-blade, som ribbes af med tungen og læberne. Den tykke hud og de mange hår på mulen gør, at den ikke stikker sig på de lange torne.
Giraffer lever i løse flokke, dvs. de følges ikke med de samme individer rundt på savannen. Fordelen ved at være i flok er, at der er mange om at holde øje med fjender, som f.eks. løver.
Giraffen lever på den afrikanske savanne syd for Sahara, hvor der er det største antal af store pattedyr i hele verden. Grunden er, at vækstbetingelserne for planter er optimale, og mange forskellige dyr kan udnytte hver deres del af planterne. På den måde kan flere forskellige dyr leve i samme område. Desværre bliver savannens dyr mere og mere trængt af mennesker og deres husdyr, som afgræsser store områder, fordi tamkvæget udnytter græsset dårligere end de vilde dyr gør. Men der skal en væsentlig kulturel ændring til at udnytte de vilde dyr i stedet for at holde tamkvæg, selvom det på lang sigt ville være bedre både for mennesker og for de vilde dyr.
Sponsorer:
- Athenas
- Falck Schmidt Defense Systems
- Fjernvarme Fyn
- FKS Slamson
- Groth & Lyngdal Ejendoms Invest ApS
- HMA Pensionsmægler
- Intego
- Kruuse
- Monarch SSP Denmark A/S
- Odense Havn
- Orloff
- PIT Hegn
- Årslev dyreklinik
Højde:
4.5 – 5.8 meter
Vægt:
800 – 1.900 kg
Levested:
Primært på træsavanne eller kratsteppe.
Kønsmodenhed:
3 år
Drægtighed:
14-15½ mdr.
Antal unger:
1 unge
Føde:
Giraffer er bladædende drøvtyggere. Deres hovedernæring er blade og knopper fra en mængde forskellige akacietræer.
Levealder:
20-30 år





















